Firmainfo

Paller til alle formål

DK Pallehandel er din leverandør af paller. Vi sælger og køber nye og brugte EUR-Paller, engangspaller og pallerammer. Vores ekspertise og erfaring gør, at vi kan levere til ethvert formål. Specialpaller produceres efter dine individuelle ønsker og mål. Vi tilbyder træemballageløsninger som er tilpasset den enkelte virksomhed.

25 års erfaring
Vi har 25 års erfaring inden for træemballage og transport/speditionsbranchen. Vi lever af tilfredse kunder. Idet vi kun har meget få kunder, som vi kun handler med én gang, er det af allerhøjeste prioritet, at vore kunder får løst deres transportopgaver tilfredsstillende. Den personlige service er alfa og omega for os og hvis du har et logistisk problem, som du har lidt svært ved at få løst, så prøv at henvende dig til os. Med vores erfaring har vi ofte løsninger på selv de mest kringlede udfordringer.

Høj kvalitet
Vi går ikke på kompromis med kvaliteten. Vi sælger kun de bedste paller – og vi sørger også for, at vore brugte paller er i bedste stand. Alle vore paller er varmebehandlede, så du er sikker på, at du altid overholder lovgivningen ved transport over landegrænser.